DIY: 7 Sjove måder at genbruge din gamle guitar


Del artiklen:

Din guitar er måske blevet gammel, og du spiller ikke rigtigt på den længere fordi den bare ikke vil spille ordentligt længere. Eller måske har du fundet en billig guitar på et loppemarked og tænker: “Den må da kunne bruges til noget anderledes pynt til mit hjem” Så er du kommet til den rigtige artikel her. Jeg har fundet lidt billeder rundt omkring på nettet og samlet dem sammen her, så du hurtigt kan få dig et overblik over alle de spændende måder man rent faktisk kan genbruge en gammel guitar der ikke længere er værd at spille på.

Første interessante ide er et par billeder som siden Recyclart.org har fået fra en fransk designer ved navn Elodie Flamant, der har fundet denne gamle guitar i Paris og har forvandlet den til en bogreol. Indersiden har han tapetseret med den lokale gratisavis.

guitar-bogreol

Her ser man bogreolen ligge på gulvet.

Her er guitar bogreolen hængt op på væggen

Her er guitar bogreolen hængt op på væggen

En anden interessant anvendelses mulighed for en gammel guitar er at bruge den til dekoration. På billedet herunder er den blevet belagt med stykker af CD’er. Altså CD’er der er klippet i forskellige små stykker og limet på selve guitaren. Det giver en meget sjov mosaik effekt, som også kan bruges til en del andre sjove ting som man kan se på Ahorradoras.com

Guitar belagt med stykker af en CD i mosaik mønster.

Guitar belagt med stykker af en CD i mosaik mønster.

Her er endnu et interessant forslag. På billedet herunder er en gammel guitar kasse lavet om til en kunstnerisk hylde i stuen. Alt hvad der er brugt er en gammel guitar kasse og et par hyldeknægte. Så er det bare at skrue det hele i væggen, og du har en anderledes hylde i stuen.

Gammel guitar kasse der er lavet om til en dekorativ hylde til stuen

Gammel guitar kasse der er lavet om til en dekorativ hylde til stuen

Den næste gode ide er at lave et barskab ud af din gamle guitar. Folkene bag billedet herunder har valgt at det skal være et vin barskab, men man er jo velkommen til at bruge sin fantasi. Så sådan en guitar kan sagtens bruges til både rom, gin, cognac, eller whisky. Det vil faktisk kun være en fordel da man så ikke behøver plads til de store glas, og man måske kan klemme to flasker alkohol ind i stedet for 🙂

Gammel guitar lavet om til et anderledes barskab

Gammel guitar lavet om til et anderledes barskab

Mulighederne er mange når man har en gammel guitar man gerne vil prøve at finde en anderledes måde at bruge på. Det næste bud på en god ide er en kombineret lampe og hylde. Hvis man bruger lidt fingerfærdighed og en god boremaskine, så kan man faktisk lave en meget spændende lampe ud af sådan en gammel guitar. Når man så alligevel har guitaren hængende på væggen for at lyse i stuen, ja, så man kan jo lige så godt også bruge den som en lille hylde hvor man kan have vinflasker eller andet godt stående på.

guitar-lampe-og-hylde

Her har man laver en gammel guitar om til en kombineret vinreol og lampe

Har du børn, eller er du selv en barnlig sjæl. Så er et dukkehus da det helt rigtige. Men vil du ikke bare have et dukkehus som alle de andre har. Ja, så kan du selvfølgeligt også lave et dukkehus i din gamle guitar. Det kræver nok lidt tid at lave dukkehuset på billedet herunder. Men når det først er færdig, så kan du vist godt være sikker på at der ikke lige er nogen af dine nærmeste venner der har et dukkehus der ligner dit. Fundet på Facebook: FairyMeadowMiniatures

Gammel guitar bygget om til et spændende dukkehus

Gammel guitar bygget om til et spændende dukkehus

Et smykkeskrin. Det er ikke lige det første man tænker på når man ser en gammel guitar. Men med lidt kreativitet, så kan det sagtens lade sig gøre at forvandle den gamle kedelige guitar til et nyt og spændende smykkeskrin. Den på billedet herunder kan du købe på Pbteen.com til 179$. Men du kunne jo også bare lave den selv. Så bestemmer du også selv hvilken farve du gerne vil have den i.

Guitar omdannet til et noget anderledes smykkeskrin

Guitar omdannet til et noget anderledes smykkeskrin

Del artiklen:

Leave a Reply